Kurser i Historiefortælling

Kan du fortælle den bedste historie?

Vi fortæller allesammen historier, og vi er i konstant konkurrence med andre, på jobbet, i familien og i venners lag, om at fortælle den bedste og mest fængslende historie. De tre professionelle fortællere Hans Laurens, Kasper Sørensen og Vigga Bro grundlagde i 2003 Fortælleskolen og har siden udviklet og raffineret kurserne. I dag har Fortælleskolen skiftet navn til BestTellers kurser.

På BestTellers kurser underviser vi dig i at finde den gode historie, og vi træner dig i at kunne aflevere den i et levende og varieret sprog, som har netop dit udtryk, hvad enten du er fra erhvervslivet, underviser, formidler, er politiker, i mediebranchen eller blot drømmer om at fortælle gode historier.

Alle undervisere på skolen er selv professionelle fortællere. Senest er Per Helge Sørensen blevet tilknyttet BestTellers kurser, som underviser i dramaturgi.